Effektiv og lønsom naturpleje
Projektets formål er at fremme en effektiv og lønsom naturpleje vha. kreaturer gennem faglige aktiviteter, der bidrager til regelforenkling, bedre tilskudsmuligheder, oplysning om tilskudsoptimering, mere fair kontrol af naturplejeindsatsen, information til landmænd om god management og rationel drift ved naturpleje, samt øget værditilvækst ved optimal slutfodring af de kreaturer, der udfører naturplejen. Udredning af særlige udfordringer ift. kontrol med økologiske arealer og/eller økologiske kreaturer inddrages i projektet.
Der gennemføres følgende aktiviteter:
- Gennemskuelig naturpleje: arbejde med regelforenkling og kontrol, evaluering af ny kontrolmodel vedr. fast græsningstryk kontra tæt lav plantedække, evaluering af anvendeligheden af det nye HNV indeks.
- Udegående dyr: udredning af løsningsmuligheder for krav om læskur eller skygge, herunder en mere gennemsigtig kontrol, ikke mindst i forhold til kontrollen på økologiske bedrifter.
- Bedre rådgivning: den lokale rådgivning skal styrkes og videreudvikles gennem netværk, ERFA grupper og uddannelse. Faktaark vedrørende naturpleje opdateres, og nye faktaark udarbejdes efter behov – f.eks. et faktaark om problemstillinger med økologiske arealer og/eller kreaturer.
- Økonomisk benchmarking: hvad gør de, der tjener penge på naturpleje (græsning og/eller kød)? Samt en analyse af nøgletal fra naturplejebedrifter, der tjener penge på græsning sammenlignet med dem, der tjener penge på kød.
Ungdyr har en højere tærskel for varmestress end malkekøer. Risikoen for varmekritiske situationer hos kvier og stude på græs under tempererede klimaforhold uden skygge er derfor begrænset.
Præsentation til mødet den 22. juni 2015.
Præsentation den 4. november 2015.
21 kommuner er blevet interviewet om, hvordan de håndterer henvendelser fra lodsejere, der ønsker at få hævet deres arealers naturværdi. Få landmænd har indtil videre haft kontakt med kommunerne.